FYI.

This story is over 5 years old.

Music

Ace of Bases hemmelige nazifortid

Ulf Ekberg var skinhead og nynazist, før han fik succes med Ace of Base. Brugte Ekberg bandets kometkarriere til at udviske sin dystre fortid og opnå geopolitisk indflydelse?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey US

Internettet har gjort os alle til grundlæggende skeptiske væsner. I dag virker det nærmest umuligt, at en person, der er offentlig kendt, ikke har et par skeletter i skabet. Vi regner sågar med, at tilsyneladende uskyldige bands som den reggae-influerede, svenske popgruppe Ace of Base sikkert har et par stykker.

Tja, de har i hvert fald en.

Ulf Ekberg, en af Ace of Bases grundlæggere, startede sin karriere som nynazistisk skinhead.

Advertisement

Og det slutter ikke der. Ekberg skabte en platform for sine holdninger med nazi-punkbandet Commit Suiside, som optrådte med sange, der var eksplicit racistiske. Hvor eksplicitte, spørger du? Her er et lille eksempel:

"Män i vita kåporna på vägen tågar. Vi njuter när vi huvudena av niggrerna sågar/ Svartskalle, vi hatar dig! Ut, ut, ut, ut! Nordens folk, vakna nu! Skjut, skjut, skjut, skjut!"

Oversættelse?

"Mænd i hvide kutter farer ned af vejen. Vi nyder at save hovederne af negerne/ Sorte svin, vi hader dig! Ud, ud, ud, ud! Nordens folk, vågn nu op! Skyd, skyd, skyd, skyd!"

Udover at optræde med Commit Suiside har han også været medlem af Sverigedemokraterna, et politisk parti, der tidligere har måtte "benægte" forbindelser til nynazistiske kredse. Det, i sig selv, er interessant, eftersom partiet er stiftet af nazister og aktive medlemmer fortsat har forbindelser til den ekstreme højrefløj. Tag for eksempel Sverigedemokraternas tidligere formand Anders Klarström. Klarström var med i Commit Suiside sammen med Ekberg. Omkring 1986, hvor bandet gik i opløsning, blev Klarström dømt for besiddelse af illegale skydevåben og for at have sendt dødstrusler til en jødisk teaterdirektør og entertainer ved navn Hagge Geigert, der tidligere har talt ud imod racisme og nazister i den offentlige debat. Klarström kaldte Geigert for et "jødesvin" og truede med at brænde ham levende.

Ekbergs svar på anklagerne har været undvigende. I en dokumentar i 1997 siger han blandt andet: "Jeg har fortalt til alle, at jeg fortryder, hvad jeg har gjort. Det er et lukket kapitel."

I 1998 udgav et lille svensk pladeselskab ved navn Flashback Records pladen Uffe Was a Nazi!, en stærkt limiteret samling af Ekbergs arbejde med Commit Suiside. På coveret ses et billede af en heilende Ekberg. Selv om der kun blev lavet 1.000 CD'er, var det massivt angreb på Ekbergs nazi-fortid, og i dag er pladen et samleobjekt. Uffe Was a Nazi! indeholder fem sange blandt andet "Rör inte vårt land," der på dansk betyder "Rør ikke vores land," og "Vit makt, svartskalleslakt!," der betyder "Hvid magt, slagt de sorte!" På kreativ vis fortolker de også skinheadpunkbandet Screwdrivers "Smash the IRA" på tysk under titlen "Smash the VPK." VPK er et socialistisk og feministisk parti i Sverige.

Advertisement

Ekbergs vej til Ace of Base forløb således. I august 1990 skulle Göteborg-musikeren Jonas Berggren spille en koncert med sit band, der havde optrådt under navne som CAD, Tech-Noir og Kalinin Prospect. I sidste øjeblik sprang bassisten fra, fordi han ville til Rolling Stones-koncert i den anden ende af byen, så Berggren bad sin ven Ekberg om at spille bas i stedet. Få uger senere skiftede bandet navn til Ace of Base, og resten er historie: "All That She Wants" bliver et kæmpehit, Happy Nation/The Sign sælger 23 millioner eksemplarer, og gruppen bliver en af de største bands i 90'erne.

Det er uklart, hvorvidt Berggren, eller resten af Ace of Base, kendte til Ekbergs tidligere forhold til nynazisme, da han blev indlemmet i bandet. Af en eller anden grund er det ikke noget, der tales om i dag, så når man fortæller sine venner om det, er reaktionen som regel forbløffelse. Ekberg har selv undveget spørgsmålene. I en dokumentar fra 1997 siger han: "Jeg har fortalt til alle, at jeg fortryder, hvad jeg har gjort. Det er et lukket kapitel. Jeg gider ikke tale om det, for den tid eksisterer slet ikke for mig mere. Jeg lukkede den bog i 1987 og smed den væk. Jeg lærte af erfaringen. Men det er ikke mit liv længere. Det tilhører en anden."

Ifølge Ekbergs hjemmeside er han i dag "en visionær leder og en fremragende forretningsmand." Ekberg optræder fortsat med Ace of Base, men han arbejder også for et marketingfirma, der hedder Result, som tidligere har arbejdet sammen med blandt andet BMW, Fiat og LinkedIn. I 2002 grundlagde Ekberg et andet marketingfirma ved navn Legion Network (eksisterer ikke længere), der arbejdede med store firmaer som Canon, Motorola og Nokia. Fra 2002 til 2005 fungerede han som rådgiver for Nokia i forbindelse med deres globale musik- og modestrategi.

Men det bliver mere besynderligt. Ekberg er også et aktivt medlem af en tænketank tilknyttet German Marshall Funds Asienprogram. GMF blev grundlagt i forlængelse af (og er opkaldt efter) Marshall Planen, et økonomisk initiativ søsat af den amerikanske regering i kølvandet på Anden Verdenskrig, der skulle forebygge kommunisme og hjælpe demokratiske lande med at opnå økonomisk stabilitet.

Hvad betyder det? Det er utroligt, at det her ikke er sluppet ud tidligere, især fordi alle oplysninger har ligget gemt lige under offentlighedens næse. Mens jeg researchede nærværende artikel, talte jeg med mange journalister, der aldrig før havde hørt historien før. Jeg har faktisk aldrig hørt nogen nævne det før. Det er ikke, fordi jeg prøver at lancere en ny konspirationsteori, men jeg har utroligt svært ved at forestille mig, at man kan lægge et så indædt had bag sig. Det, der er skræmmende, er, at Ekberg har skabt sig en ny karriere med en hel del indflydelse. I mange år var han direkte ansvarlig for at forbinde brands med deres kunder, og han er på nuværende tidspunkt involveret i arbejde, der har specifikt at gøre med geopolitisk ideologi.

Brugte Ekberg Ace of Base som et middel til at hvidvaske sin egen problematiske fortid? Jeg har ikke svaret, og der er også en del af mig, der er i tvivl, men jeg kan i hvert fald garantere, at jeg aldrig vil lytte til "The Sign," "Don't Turn Around" eller "All That She Wants" på samme måde igen.